ALSO-SCANDINAVIA AND GREENLAND
Kursus i håndtering af akutte obstetriske situationer
ALSO står for Advanced Life Support in Obstetrics, og er et veletableret og anerkendt internationalt koncept i obstetrikken. ALSO Scandinavia and Greenland varetager den Skandinaviske udbredelse af konceptet, og tilbyder 2-dages kurser i ALSO-metoden.
Godt at vide
VORES MISSION
Øget sikkerhed i livs- og velfærdstruende situationer
Advanced Life Support in Obstetrics (ALSO) er et etableret og anerkendt koncept udviklet I USA af American Academy of Family Physicians, og henvender sig primært til jordemødre og læger.
ALSO-kurset har vundet stor udbredelse og anerkendelse i USA, hvor det ved mange universiteter er et obligatorisk led i uddannelsen til obstetriker. Kurset tilbydes løbende i mere end 50 lande verden over, og i skandinavisk regi i Danmark, Norge, Sverige samt på Grønland. Undervisningen varetages i de skandinaviske lande udelukkende af danske erfarne speciallæger og jordemødre, som alle tillige er særligt uddannede og certificerede ALSO-instruktører efter internationale retningslinjer.
Ved at træne disse situationer øges sikkerheden i behandlingen af de livs- og velfærdstruende komplikationer, der kan opstå under graviditet og fødsel.
OM KURSET
Evidensbaseret træning med fokus på memotekniske huskeregler
Varighed: 2 dage
ALSO-kurset er evidensbaseret og bygger på et omfattende og vel gennemarbejdet kursusmateriale, som løbende revideres af American Academy of Family Physiscians.
ALSO´s styrke ligger i at færdighederne trænes og indøves bl.a. ved forskellige memoteknikker således at de kan huskes også i en akut situation. I mange tilfælde vil behandlingen efter ALSO-guidelines blot være én af flere mulige og ligeværdige valg.
Princippet i kurset er en praktisk trin-for-trin indlæring af procedurer og behandlinger i akutte obstetriske situationer ud fra guidelines med memotekniske huskeregler, praktiske fantomøvelser samt case diskussioner. Målet er at bringe kursisten op på et højt præstationsniveau i situationer som normalt er sjældnere forekommende, akut indsættende, og som de færreste fødselshjælpere er rutinerede i at håndtere.
På hjemmesiden for American Academy of Family Physicians ALSO , kan den amerikanske parallel til ALSO-Scandinavia studeres.
- Komplikationer i tidlig graviditet
- Medicinske komplikationer i graviditeten
- Blødning i sidste del af graviditeten
- Præterm fødsel / vandafgang
- Fosterovervågning under fødslen
- Manglende fremgang
- Uregelmæssige fosterpræsentation inkl underkrop
- Tvillingegraviditet og fødsel
- Instrumentel forløsning
- Skulderdystoci
- Postpartum blødning
- Genoplivning og førstehjælpsbehandling af mater
- Sikkerhed, samarbejde og risikostyring
- Læsioner i perinæum
- Diagnostisk ultralyd
- Genoplivning og behandling af den nyfødte
- Kejsersnit
- Krisesituationer ved dårligt eller dødt barn
- Obstetriske “cases”