GENERELT OM VORES KURSER

2-dages kurser for læger og jordemødre med praktisk træning og international certificering

bliv certificeret

Kursets form

Kurset er et 2 dages eksternat kursus og udbydes i Skandinavien af ALSO Scandinavia and Greenland med forankring på Hvidovre Hospital.

Kurset er bl.a. baseret på en omfattende, teoretisk underbygget kursusmanual, som forudsættes læst før kursusstart. Manualen er på engelsk med relevante skandinaviske tilføjelser, men undervisningen foregår på dansk, norsk eller svensk i de respektive lande.

Selve kurset løber over 2 dage og er særdeles intensivt. Der holdes korte teoretiske forelæsninger, men hovedvægten er lagt på færdighedstræning på fantomer i små grupper, hvor der undervises og trænes intensivt, samt på case-diskussioner ligeledes i mindre grupper. Der er her mulighed for en detaljeret gennemgang og diskussion med instruktørerne og medkursister sideløbende med træningen.

Senest 2 uger før kursusstart skal du have gennemført en skriftlig multiple choice test (precourse test) med 20 spørgsmål. Dette er en forudsætning for deltagelse i det fysiske kursus som afsluttes med praktisk prøve på fantom den sidste kursusdag. 

Såfremt denne gennemføres tilfredsstillende udstedes kursusbevis med international ALSO-certificering som gælder i 5 år.

Kurset er af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi godkendt til 16 CME points.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.